Robust Business Development Manager til nichevirksomhed i vækst

For vores kunde, Køhler Display søger Spitze en ambitiøs og handlekraftig Business Development Manager – for den helt rette profil er der på sigt tale om partnerskab i virksomheden.

HVEM ER KØHLER DISPLAY?

Virksomheden og produktionsfaciliteterne er beliggende i moderne lokaler i Albertslund og har siden 2002 specialiseret sig i alle aspekter af produktions-flowet, fra idé og design til egenproduktion af akryldisplays til både større og mindre virksomheder. Køhler Display arbejder fremtidsorienteret og agilt og er i dag en af de førende inden for dette nicheområde. De producerer en lang række af løsninger – alt lige fra skilte/brochureholdere til awardstatuetter over til mere avancerede Shelf Managementløsninger og skræddersyede displays til kosmetikindustrien.

Hvad kan du bidrage med? 

Som Business Development Manager får du en afgørende nøgleposition og skal sikre virksomhedens fortsatte vækst. Og potentialet er stort! Du bringer gerne nedenstående til bordet:

  • Erfaring fra en lignende stilling som opsøgende konsulent, gerne fra den grafiske branche, men det er ikke et krav – der kan være flere kreative indgange til jobbet
  • Proaktivitet, nysgerrighed og evnen til at få ting til at ske er i dit DNA. Derudover mestrer du en struktureret tilgang til en
  • effektiv salgscyklus – du kommer også gerne med indsigten til at skabe de ideelle understøttende processer og værktøjer
  • Er sulten og får energi af mødet med kunderne, fordi du ved, at det er ude i marken at I vinder markedsandele
  • Trives med at rådgive omkring fremtidens løsninger til både mindre virksomheder og til større virksomheder med kendte brands – det er vigtigt, at du formår at omstille dig
  • Engelsk i skrift og tale er naturligt for dig og kan du også begå dig på skandinavisk er det en fordel

Hvad kan KØHLER DISPLAY tilbyde?

  • En unik mulighed for at få stor indflydelse og videreudvikle virksomhedens markedsstrategi – for den rette person tilbydes på sigt et partnerskab
  • En afvekslende hverdag, hvor du skal være synlig for de eksisterende kunder, men i særlig grad forventes der ekspansion og spredning af kundeporteføljen
  • 8 erfarne og fagligt dygtige kolleger som hver især brænder for deres fag
  • Attraktiv lønpakke
  • Reference til og tæt samarbejde med Køhler Displays ejer og direktør

Din bagage og din personlighed

  • Der kan være flere veje ind i stillingen; du arbejder måske allerede som BDM’er eller en anden form for opsøgende løsningskonsulent og har gjort det med succes i nogle år
  • Du har måske solgt visuelle løsninger – det er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du er i stand til at tænke kreativt, for dermed sammen med kunden, at kunne sammensætte en løsning der udstråler netop deres visuelle identitet
  • Du forstår det moderne salgshåndværk og er i stand til at være mere ’øre end mund’, når du lytter til kundernes behov – for alle løsninger er customized
  • Du er en dygtig relationsskaber og ser dig selv i en mindre virksomhed med en stejl indlæringskurve og fart på, fremfor en større virksomhed, hvor rammerne måske allerede er sat for dig
  • Videbegærlighed, mod, integritet og højt humør er rammende karakteristika for din personlighed

Sådan søger du stillingen

Spitze er rekrutteringspartner på denne stilling. Send derfor CV + ansøgning til pickme@spitze.nu

Vi tager løbende relevante kandidater ind til samtale – så send allerede dit bidrag i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

Ved spørgsmål til stillingen – Ring venligst til Stine Borgels Olsen på 53857172 

Ved spørgsmål til stillingen

Ring venligst til Stine Borgels Olsen på 53 85 71 72.